Vor Herre har ikke opfundet monokulturen

Hardy Møller Christensen er godt tilfreds med de mange urter i kløvergræsmarkerne. Foto: Morten Telling

Hardy Møller Christensen er godt tilfreds med de mange urter i kløvergræsmarkerne. Foto: Morten Telling

Hardy Møller Christensen arbejder konsekvent med at justere andelen af urter og græsfrø i urtegræsblandinger til gavn for jorden og dyrene

Tekst & foto: Morten Telling

– Jeg har altid været mest interesseret i markarbejdet og planterne. Køer har aldrig rigtig interesseret mig. Jeg er ikke så meget for at skulle tidligt op og malke og blive beskidt, griner økologisk landmand Hardy Møller Christensen fra Årre nær Esbjerg.

Denne majdag blæser der en halv pelikan fra vest. Et stort rødt Ø-mærke har revet sig løs og hænger og blafrer faretruende på gavlen af maskinhuset. Det skal man nu ikke lægge noget symbolsk i, for Hardy har aldrig fortrudt, han lagde om til økologi tilbage i 1997. I 2010 solgte han sin gård Rudholm til sønnen Esben og flyttede med sin kone Birthe til et mindre landbrug et par kilometer derfra, hvor han har etableret en mindre maskinpark, så han i dag fungerer som maskinstation for Esben.

Altid eksperimenteret
– Jeg har altid eksperimenteret i marken og prøvet ideer af, forklarer Hardy.
– Da jeg selv drev gården, blandede jeg gerne afgrøderne sammen, så jeg f.eks. såede byg, vårhvede og havre i samme mark. Min tanke var, at de på den måde bedre kunne modstå sygdom og supplere hinanden under opvæksten. Jeg tvivler på, det har været Vorherres mening, at jorden skulle dækkes med monokultur, og jeg synes, det fungerede fint. Esben giver mig stadig lov at eksperimentere, men kornmarkerne sår vi dog som normalt, kun iblandet rajgræs.

Urter i græsmarken
På de godt 170 ha græsmarker får Hardy lov til at slippe sine evner løs og prøve ideer af, men det sker altid ud fra en helhedsbetragtning over, hvad der gavner såvel jorden som de dyr, der skal gå på marken, bedst muligt.

– Inden jeg skal etablere en ny græsmark, fokuserer jeg altid på, hvad den skal bruges til, om det er kalve, kvier eller køer, der skal gå på marken, og på hvor marken ligger geografisk og i forhold til vind og vejr samt hvilken bonitet, jorden har. Og så har jeg gennem årene opbygget en ret stor erfaring med, hvad der virker bedst hvor og hvornår. Jeg sår som regel en af DLFs urtegræsblandinger som udgangspunkt, men supplerer så stort set altid med ekstra frø, forklarer Hardy.

Cikorie og kommen hører til favoritterne
Hardy har forsøgt sig med mange forskellige urter, frø og blandinger gennem årene og lavet egne forsøg i markerne. Han har også deltaget i et forsøg i samarbejde med Videncentret for Landbrug med kommen i græsmarken. Ikke alle frø har dog været lige velegnede, og flere gange har det slået fejl. I dag har han sine klare favoritter.

– Timote, cikorie og kommen hører til blandt mine favoritter, fordi de er velafprøvede og klarer sig godt. De findes jo som regel allerede i urtegræsblandingerne, men i ret begrænsede mængder, forklarer Hardy.

– Der er stadig for meget rajgræs i kløvergræsblandingerne efter min mening. Derfor supplerer jeg gerne med et ekstra kilo timote per hektar. Køerne kan godt lide det og det er langt mere robust og bedre til at overvintre, end rajgræsset er. Jeg blander altid et halvt kilo ekstra cikorie i de blandinger, der skal sås, hvor køer og kalve skal gå. Den er let at få til at gro, og første år kommer der rigtig mange. Dyrene er samtidig meget glade for den, og den fremmer sundheden hos dyrene på grund af sin evne til at binde selen fra jorden.

Kommen er også godt for fordøjelsen hos køerne, så den supplerer jeg også op især på de arealer, hvor der skal gå køer. Vi har erfaring med, at den kan forhindre køerne i at få trommesyge.

På de marker, som vi kun bruger til slet, blander jeg gerne 15-20 procent ekstra rødkløver i. Men er markerne til afgræsning ved at være lidt døde, så får de også gerne lidt ekstra rødkløver for at sætte skub i tingene. Lucerne og lupiner kan jeg også rigtig godt lide, men lucernen kan ikke rigtig tåle at blive afgræsset, og lupinerne giver for lavt et udbytte.

Økologi er genialt
Hardy kører glad rundt med store påmalede Ø-mærker på sine mange maskiner og er synligt begejstret for alt det, man kan få til at lykkes i det økologiske landbrug, hvis bare man tænker sig lidt om og arbejder med naturen i stedet for imod den.

– Hvis vi ikke tjener noget som økologer, er det da altid godt, at det er en god idé, siger Hardy med et glimt i øjet.

– Mine konventionelle naboer bruger jo kun jorden som mineralstof. De kunne i princippet lige så godt så deres monokulturer på en måtte af vat, som de så kunne smide gylle og kemikalier på. Som økologer arbejder vi med at opbygge og forbedre jordens frugtbarhed og bruge jorden med respekt. Det er en langt mere interessant og givende proces for mig at deltage i, og jeg bliver oprigtigt glad, når jeg ser græsmarkerne fulde af urter. Jeg er sikker på, at det er bedre for både jorden og dyrene med mangfoldighed frem for ensartethed. Og så er det jo en fryd for øjet.

Urter i marken giver sunde køer
At urterne har en gunstig indvirkning på køernes sundhed, er Hardy ikke et sekund i tvivl om.

– Esben har ikke brugt antibiotika i over to år nu, siger Hardy synligt stolt.

– Det hænger naturligvis også sammen med, at han er en dygtig landmand, der er bevidst om ikke at presse sine dyr, men da køerne kun får det foder, vi selv laver på vores egne marker, så er jeg overbevist om, at de ekstra urter i græsmarken og i ensilagen også har en del af æren for den høje sundhed.

FAKTA:

  • Hardy Møller Christensen er 61 år og uddannet landmand. Han er gift med Birthe som er sygeplejerske.
  • Hardy står for driften af de i alt 325 ha, hvor af 100 ha er forpagtet. Gården Rudholm har 250 køer og ejes i dag af sønnen Esben. Mælken leveres til Arla.

Eksempel på journalistisk arbejde, Artiklen har været bragt i Økologi & Erhverv maj 2013.