Mads Helms er med i forsøg som skal afgøre om hans komposteringsstald har en fremtid indenfor økologisk mælkeproduktion
Tekst & foto: Morten Telling
– Der har da været perioder, hvor det har været knapt så sjovt og hvor jeg har tænkt på om det nu var det hele værd. Men det synes jeg nu det har, fortæller økologisk mælkeproducent Mads Helms, der i december 2012 indviede en ny stor komposteringsstald med plads til 340 køer på gården Sommerbjerg ved Ejstrupholm sydøst for Ikast. I stedet for halm og sengebåse, er den imponerende stald opdelt i to afdelinger med dybstrøelse af grannåle og groft træflis. I den ene afdeling går 170 goldkøer og kvier og i den anden 170 malkekøer. I den tidligere stald med sengebåse går yderligere 350 køer, heraf indgår 170 i et forsøg, hvor et hold miljø- og dyrevelfærdsforskere fra Københavns Universitet de næste par år skal sammenligne miljø- og kovelfærd i den gamle stald med komposteringsstalden.
Perspektiver for fremtiden
Ideen til komposteringsstalden fik Mads på en studietur til Holland i 2010, hvor en landmand havde etableret et lignende system, som tilsyneladende fungerede upåklageligt.
– Jeg havde gennem et stykke tid tænkt en del på hvordan vi som økologiske mælkeproducenter kunne imødegå nogle af de dilemmaer som vi står overfor både nu og i fremtiden, forklarer Mads.
– Så da jeg så systemet i Holland blev jeg imponeret og kunne jeg se at her var et system der var anderledes og som samtidig rummede en række interessante perspektiver, ikke bare i forhold til dyrevelfærd, men også i forhold til at imødegå en række af de mange andre udfordringer som vi økologiske landmænd står overfor. Vi kan allerede nu se at dyrene i kompoststalden har markant færre problemer med ben og klove og generelt trives godt med at opholde sig i stalden. Vi undgår samtidig at skulle bruge konventionel halm, som jo skal udfases inden længe. Ammoniakfordampningen er meget lille, så der lugter ikke ret meget i stalden og det har også betydning for klimabelastningen. Restproduktet er jo en fuldt omsat kompost, som vi forventer er meget bedre for jorden end almindelig gødning. Så der er rigtig mange gode grunde til at afprøve det her staldsystem.
Savsmuld løste fugtproblem
Men det hele har ikke kun været en dans på roser. Samarbejdet med kommune og bank om henholdsvis miljøgodkendelse og finansiering forløb heldigvis rimelig uproblematisk, men de praktiske problemer med at få systemet til at fungere, voldte en del kvaler henover vinteren.
– Strømaterialet er dels groft træflis og frisk granflis. Den største udfordring i vinterperioden har været at holde komposten tør nok. Vi kom i gang på et skidt tidspunkt hvor frosten havde sat ind og det materiale vi strøede med var ikke tørret godt nok igennem, så det blev for vådt. Vi fik løst problemet ved at bruge savsmuld og lyngflis, som kunne suge fugten til sig. Til efteråret håber vi det kommer til at gå bedre, fordi vi starter tidligere op og vil sikre os, at strømaterialet er helt tørt inden vi lægger det ud.
Køerne trives
Hensynet til dyrevelfærden var det der især var udslagsgivende for at Mads overhovedet kastede sig ud i projektet og køerne ser ud til at have taget godt imod den nye stald.
– Især efter vi fik gjort komposten mere tør, har vi tydeligt kunnet se hvordan køerne har været glade for at kunne gå frit rundt i stalden eller ligge og slappe af i det bløde underlag, forklarer Mads.
– Jeg vil gerne forsøge at give mine dyr samme følelse af frihed inde i stalden, som de har når de er ude på græs. I den nye stald har hver ko fire kvadratmeter mere plads, end i en traditionel stald og de kan bevæge sig helt frit rundt som de har lyst til. De problemer vi har haft med for eksempel digital dermatitis er også blevet væsentligt mindre i den nye stald. Vi har haft lidt problemer med yversundheden hos malkekøerne, men det tror jeg ikke kan tilskrives stalden alene. Man skal også huske på at det har været en stor omvæltning for køerne og de lige har skullet vænne sig til at flytte ind i en helt ny og anderledes stald.
Forventningerne er fortsat høje
På trods af vanskelighederne, som Mads for en stor dels vedkommende tilskriver opstart og mangel på erfaringer med systemet, har han stadig store forventninger til projektet.
– Jeg tror på, at når vi først får mere erfaring og får bedre styr på hvordan vi kan styre komposten, så kommer det til at fungere efter hensigten, siger Mads.
– Man er nødt til at være optimist når man kaster sig ud i sådan noget her, ellers skal man ikke gøre det. Jeg er ikke sikker på, at det nødvendigvis er smart udelukkende at køre med en komposteringsstald i så stor en skala som jeg gør. Til gengæld er jeg sikker på, at det vil være meget velegnet i mindre besætninger eller som et velfærdsområde som supplement til en sengebåsestald. For os økologer er der så mange umiddelbare fordele ved komposteringsstalden, så jeg håber snart at flere vil være med til at prøve det af, så vi kan udveksle erfaringer og udvikle det yderligere.
Nye projekter
Kompoststalden har taget det meste af Mads´ tid de sidste par år, men det har ikke afholdt ham fra, at sætte gang i nye udviklingsprojekter.
– Vi har stort set ren sandjord her, og vi har fået tilladelse til at forsøge os lidt med at grave mergel, som min familie har gjort tidligere her på stedet. Mergelen kan være med til at forbedre og berige sandjorden. Økologi handler jo også om at bruge de lokale ressourcer bedst muligt og så gør det jo heller ikke noget, at der samtidig er opstået et par fine vandhuller, hvor vi graver, siger Mads.
FAKTA:
- Mads Helms er uddannet landmand og er medlem af både bestyrelsen og mælkeudvalget i Økologisk Landsforening.
- Mads er gift med Ingeborg Brandt der er ergoterapeut i Silkeborg Kommune.
- Sommerbjerg I/S består af gårdene Sommerbjerg og Granly. 460 ha i omdrift heraf 250 ha græsjord er samlet omkring gården. 600 malkekøer.
- Sommerbjerg I/S leverer mælk til Them Mejeri og beskæftiger 9 fuldtidsansatte og ejes af Mads og hans kone Ingeborg i fællesskab.
- Læs mere om projektet på
Eksempel på journalistisk arbejde, Artiklen har været bragt i Økologi & Erhverv maj 2013.
