I børnehaven Nordlyset skal fire udviklingshæmmede snart lave økologisk og biodynamisk mad sammen med børnene
Af Morten Telling
Fra 2. januar 2012 vil alle godt 50 børn i den kommunale børnehave Nordlyset i Herskind ved Skanderborg få serveret varm, økologisk og biodynamisk frokost. Den skal tilberedes i børnehavens nye store køkken af fire udviklingshæmmede bi stået af et par madkyndige pædagogiske medhjælpere. Børnene kan også være med i det omfang, de har lyst og mulighed for det.
’Mad med perspektiver’ hedder madordningen, der er blevet til i et unikt samarbejde mellem Herskind skole, børnehaven, forældrene, Skanderborg Kommune, det lokale landsbyråd samt Levefællesskabet Hertha.
– Vi har haft tre forsøgsdage, hvor de udviklingshæmmede lavede mad, og hvor børnene var med i 30-40 minutter ad gangen, når det passede ind, fortæller Hanna Rasmussen, leder af Børnehaven Nordlyset.
– Det gik bare supergodt, selv om børnene naturligvis lige skal vænne sig til, at de udviklingshæmmede er lidt anderledes. Ungerne synes, det var spændende, og alle synes jo, det var lækkert, at der duftede af nybagt brød og varm nylavet mad.
– Men projektet handler ikke bare om sund mad til børnene, fortsætter Hanna Rasmussen.
– Det handler også om at give børnene en bedre forståelse og interesse for mad og madlavning, hvor råvarerne kommer fra, og om at de lærer noget om rummelighed og tolerance ved at være sammen med de udviklingshæmmede. Endelig handler projektet også om at give de udviklingshæmmede mulighed for at få en meningsfuld hverdag og om at gøre brug af vores ressourcer i lokalområdet.
Erfaring med beskyttede værksteder
De udviklingshæmmede, der deltog i forsøgs-dagene, er alle kommet fra det nærliggende Levefællesskabet Hertha, et organiseret fælleskab, hvor 130 personer, heraf 20 udviklingshæmmede, bor og arbejder sammen. Hertha hviler på et antroposofisk grundlag og driver udover et biodynamisk landbrug også et mejeri, et gartneri, et bageri og et storkøkken samt en række værksteder. På Hertha har man derfor en årelang erfaring med både at producere fødevarer og at etablere beskyttede værksteder. En erfaring man også har kunnet trække på i etableringen af det nye store køkken, som stod færdigt i august i år. Per Clauson-Kaas, der er uddannet kok og værkstedsleder på Hertha, sidder med i projektets arbejdsgruppe sammen med Hanna Rasmussen. Sammen har de været med til at sikre, at køkkenet kan opfylde kravene som beskyttet værksted og samtidig fungerer som et pædagogisk rum for børnene.
– Køkkenet er tegnet af Hanna og mig, så det kan fungere både som et beskyttet pædagogisk værksted, og der samtidig kan laves mad for og med børn. Det vil sige, der skal være god plads og flere arbejdssteder i køkkenet. Samtidig ligger det centralt i børnehaven, og der er helt åbent ind til de omkringliggende rum, så børnene kan komme og gå, som de vil, og hele tiden følge med i, hvad der sker i køkkenet, fortæller Per Clauson-Kaas.
– De udviklingshæmmede, der skal arbejde her, vil ikke nødvendigvis komme fra Hertha. Der vil nok blive brug for at visitere bredt – også i omegnskommunerne. Det er vigtigt, at det er nogle velfungerende udviklingshæmmede, som også kan fungere i samværet med børnene. På Hertha arbejder vi med en grundtanke om, at de udviklingshæmmede skal ’omvendt integreres’ – eller inkluderes – med os såkaldt normale mennesker. Det er også ideen i dette projekt. Fødevarestyrelsen har godkendt, at børn og udviklingshæmmede kan lave mad sammen, og både de udviklingshæmmede og medhjælperne skal have gennemført et hygiejnekursus, inden de starter, så de formelle ting er også på plads, forsikrer Per Clauson-Kaas.
Har fået aflivet fordommene
Netop spørgsmålet om hygiejnen har været en årsag til bekymring hos især forældrene.
– Der har været lidt snak i krogene, om det nu kunne gå at have udviklingshæmmede til at lave mad. Og hvad med hygiejne osv. Men da vi holdt årsmøde i børnehaven, kom Per sammen med et par udviklingshæmmede fra Hertha og lavede mad til deltagerne. Bagefter fortalte han forældrene om, hvad ideen og tankerne bag projektet gik ud på, og siden har alle været udelukkende positive, forklarer Hanna Rasmussen. Per Clauson-Kaas tilføjer:
– Et projekt kan kun bære, hvis man mødes med de mennesker, som skal være med til at bære det, og opnår en fælles forståelse af, hvad det hele går ud på. Det er jo ikke en virksomhed men et socialt og kulturelt projekt.
Frivilligt arbejde
Indtil videre har projektarbejdet været baseret på frivillig arbejdskraft, men en del af en bevilling fra land-distriktsmidlerne på 25.000 kroner er blevet anvendt til at hyre en freelance journalist, som har stået for presseindsatsen samt udarbejdet en pressestrategi for projektet.
– Der er brug for at få formidlet projektet bredt ud og ikke mindst få gjort andre udviklingshæmmede i nærområdet opmærksomme på, at projektet eksisterer, så de kan søge, hvis de er interesserede i at deltage, forklarer Per Clauson-Kaas.
Økonomien i projektet administreres af Hertha, der desuden har ansvaret for køkkenet som beskyttet værksted – herunder ansættelser. Hver af de tre-fire udviklingshæmmede har 100.000 kroner med sig i offentligt tilskud, som tilsammen kan lønne den ene medhjælper. Den anden medhjælper får primært
finansieret sin løn af de penge, der opkræves i madordningen. De økologiske og/eller biodynamiske råvarer vil dels komme fra Herthas egen produktion, dels fra Solhjulet og lokale økologiske og biodynamiske avlere i det omfang, det er nødvendigt.
Ideen kan udbredes
Både Hanna Rasmussen og Per Clauson-Kaas mener godt, man kan udbrede konceptet til andre steder i landet.
– Vi har indtil videre bevist, at det kan lade sig gøre at etablere rammerne for sådan en ordning i praksis, siger Per Clauson-Kaas.
– Men det kræver en masse forarbejde, og man skal ikke regne med, at en kommune bare griber ideen og gør den til virkelighed. Vi har haft kontakt til både en fundraiser og en projektkonsulent, men uden nogen brugbare resultater. Vil man gøre noget tilsvarende andre steder, tror jeg, man er nødt til at aktivere ressourcerne i lokalsamfundet, som vi har gjort.
– Det har været fantastisk at opleve, hvordan vores maddrøm er blevet til virkelighed i kraft af vores fælles anstrengelser, slutter Hanna Rasmussen.
Eksempel på journalistisk arbejde, Artiklen har været bragt i Økologi & Erhverv november 2011.
