Ambassadører for gamle kornsorter og det gode øko-brød
Tekst & foto: Morten Telling
Falslevgård ligger med en fantastisk udsigt ud over Mariager Fjord midt imellem Mariager og Hadsund. Falslevgård har været drevet økologisk stort set siden Niels Foged og hans kone Karin Kirk Vilsbøll overtog gården efter Niels’ far i 1998. I dag har de eget mølleri med produktion af mel fremstillet af gamle kornsorter fra egne marker. Melet sælges dels fra deres lille gårdbutik, dels på markeder og ved events rundt omkring i landet, og nu også via deres nyetablerede webshop.
I 2012 har de indrettet kursus- og mødelokaler samt professionelt køkken i det tidligere, men nu nyrenoverede, stuehus, hvor de blandt meget andet vil afholde bagekurser. De producerer cirka et ton mel om ugen efter bestilling, så det altid er friskmalet. Niels maler melet, og Karin pakker det i poser, og deres tre voksne børn giver også en hånd med enten i produktionen eller i salgsarbejdet, når de har tid.
Hjælp fra konkurrenterne
– Vi købte jo en mølle allerede i 2001, men det var først i 2008, vi for alvor startede produktionen. Vi startede med ølandshvede og spelt, forklarer Niels.
– Jeg var oppe at besøge Jørn Ussing på Aurion og sagde til ham, at nu ville jeg starte en produktion af gamle kornsorter og udkonkurrere ham, hvortil han svarede ‘Fint, jeg skal nok hjælpe dig’, griner Niels. Og Niels fik hjælp af Jørn Ussing og af mange andre og er i dag med i et voksende netværk af nordiske kornentusiaster, møllere, avlere, bagere og kornforskere.
– Vi dyrker otte forskellige sorter for tiden og har så kløvergræs på cirka 1/3 af markerne, som aftages af en økologisk mælkeproducent, jeg har et godt samarbejde med, forklarer Niels.
– De gamle sorter er mere nøjsomme og står med dobbelt rækkeafstand. Vi har ikke de store ukrudtsproblemer udover gulurt, som vi kæmper en del med, men det meste af det klarer jeg med min gamle Ferguson 135 og en radrenser.
Mange problemer kan imødegås ved at blande sorterne. Jeg har for eksempel sat Goldblume, som er en gammel nordtysk vinterhvede, der kun dyrkes af ganske få avlere på verdensplan, sammen med cirka 15-20 % stava, som er en gammel svensk hvedesort.
Goldblumen er høj og blød i strået, og har stort set ingen resistens over for stinkbrand, mens stavaen er mere stiv og kan holde Goldblumen oppe samtidig med, at den er 100 % resistent over for stinkbrand.
Gamle sorter skal bevares
Både Niels og Karin kan fortælle begejstret og længe om de mange forskellige kornsorter, de dyrker og eksperimenterer med, om melets egenskaber og bageevne.
– Der er mange gode grunde til, at vi skal bevare de gamle sorter, forklarer Niels.
– Mange af sorterne har et mindre udbytte end de konventionelle, men flere af dem egner sig bedre til økologisk dyrkning end de konventionelle, og melet kan samtidig sælges til en fornuftig pris, fordi der er tale om et højkvalitetsprodukt.
– De gamle kornsorter har også nogle smags- og ernæringsmæssige kvaliteter, som flere og flere efterspørger, supplerer Karin.
– Vi oplever en stor interesse fra de fleste af dem, der smager brød bagt af vores mel. De vil gerne vide mere og lære at bage af det, og på opfordring er vi derfor begyndt at tilbyde bagekurser her på gården. For man skal lære at bage mel fra de gamle sorter. Det opfører sig anderledes, og gør man, som man plejer, vil man ofte opleve, at det går galt, og brødet bliver for klægt. Det skal æltes mere, hæve længere og bages længere tid, men det kan gøres smart, så det let kan passes ind i en travl hverdag. Det er blandt andet noget af det, vi gerne vil lære folk på bagekurserne.
Moderne mænd bager rugbrød
Niels og Karin oplever begge, at der udover glæden ved at sælge et slutprodukt, man selv har skabt fra bunden, også er en anden fordel, som mange fødevareproducenter sjældent oplever.
– Vi møder jo vores kunder ansigt til ansigt, når vi er ude, og det er en stor inspiration for os, fortæller Karin.
– Vi oplever, hvordan folk tager imod vores produkter, kommer igen og har ideer til forbedringer eller forslag til opskrifter. Vores brødblandinger har vi for eksempel udviklet på baggrund af vores kunders ønske og behov. De er også ofte meget interesserede i at høre mere om de gamle kornsorter, om egenskaberne ved melet og om økologi. Og så har vi samtidig lidt fingeren på pulsen. Lige nu er det for eksempel blevet trendy, at mænd bager rugbrød, siger Karin med et smil. Og Niels fortsætter:
– Ja, og vi kan se, at det især er de unge, børnefamilierne og efterlønsmodtagerne, der udgør vores kernekunder. Vi er begyndt at levere til Århus Fødevarefællesskab, som jo især består af unge mennesker, men dem mellem 35 og 60 har vi ikke så mange af.
Vil ikke være større
Udover landbruget og produktion og salg af mel, som er Niels og Karins hovedindtægtskilde, samt arbejdet med afholdelse af foredrag, kurser og seminarer, driver Karin også egen klinik på gården med zone- og psykoterapi, og datteren Ida har en produktion af økologiske cremer og afholder kurser i Rawfood på gården, så der hersker stor aktivitet. Og der er stadig drømme, der skal leves ud. Karin drømmer for eksempel om med tiden at etablere en form for højskole i mindre format på stedet.
– Vi har altid haft den grundholdning, at har man en drøm om noget, man gerne vil, så skal man prøve det af, forklarer Niels.
– Men vi skal ikke være større rent produktions- og afsætningsmæssigt. Vokser vi i webshoppen, skærer vi ned på andre områder. For der skal være en balance i tingene.
FAKTA:
- Niels Foged er 60 år og er uddannet tømrer og bygningskonstruktør.
- Gift med Karin Kirk Vilsbøll, som også er 60 år og uddannet sygehjælper, zone- og psykoterapeut.
- Købte halvdelen af gården af Niels’ far i 1989, overtog resten i1998 og lagde om til økologi i 1999.
- 45 ha i omdrift, desuden 22 ha med skov og 15 ha med fjordeng.
- Falslevgård Mølle dyrker følgende gamle kornsorter: spelt, Ølandshvede, emmer, Scalin vårhvede, Svejderug, Petkus rug, Goldblume hvede og nøgenbyg. Enkorn, kamut og quinoa indkøbes til iblanding og videresalg.
- Læs mere om Falslevgård Mølle og de gamle kornsorter på www.falslevgaard.dk
Eksempel på journalistisk arbejde, Artiklen har været bragt i Økologi & Erhverv februar 2013.
