Sten Dissing

Sten Dissing sætter dyrevelfærd og naturlighed i højsædet.Foto: Morten Telling

Sten Dissing sætter dyrevelfærd og naturlighed i højsædet

Tekst & foto: Morten Telling

– Jeg har stor respekt for de landmænd, der kan lave 10-11.000 kg mælk pr ko. Mine egne køer laver kun cirka 7.000 kg mælk pr ko, men det er også fint, for skal de producere mere, er jeg nødt til at presse dem, og det har jeg ikke lyst til. Jeg vil hellere køre min produktion mest muligt på koens betingelser og så naturligt som muligt. Jeg har valgt at drive mit landbrug økologisk, og så føler jeg også en forpligtelse til at forsøge at få en vis naturlighed ind i det, siger Sten Dissing.

 Dyrker det meste selv
Sten er økologisk mælkeproducent og driver et mindre landbrug med 50 køer og 66 ha nær Brovst i Nordjylland. Hans kone Ann står for regnskab og papirarbejde, men selve landbrugsdriften klarer Sten selv med lidt hjælp fra en afløser i ny og næ.

– Jeg er stort set selvforsynende med foder, forklarer Sten.

– Jeg dyrker alt mit korn selv og køber lidt klid hos Aurion, og så laver jeg selv mit grovfoder, som jeg sørger for har et højt energiindhold. Så jeg har ingen udgifter til produktion eller køb af dyrt foder som majs og sojaprotein. I sommerhalvåret er køerne på græs døgnet rundt og kommer kun ind for at blive malket, og det betyder også mindre arbejde og stort set ingen foderudgifter.

Det naturlige liv
Udover at undgå at presse sine dyr til at producere mere mælk, forsøger Sten samtidig at give dyrene så naturligt et liv som muligt.

– Jeg kører med sæsonkælvning, så alle mine køer kælver fra maj og 8-12 uger frem, fortæller Sten.

– Det er koens natur at kælve om foråret og jeg oplever, at det giver færre problemer, fordi kalvene trives bedre, når de er født om foråret. Jerseykøer er gode til at kælve selv, og jeg har mange kælvninger i marken, som dyrene selv klarer.

Jeg tager hvert år fem tyrekalve fra, som vi studer og feder op. Har vi overskud af tyrekalve, afliver jeg dem ikke, men sælger dem altid videre til opfedning. Vi beholder cirka 20-25 kalve hvert forår, og de går hos syv-otte ammetanter hele sommeren.

Jeg har kun mistet to kalve pga. af diarre i de sidste ti år, og det tror jeg skyldes, at jeg benytter ammetanter. Køerne har stort set heller ingen klovproblemer, fordi de går så meget ude og på dybstrøelse om vinteren, så der er kun behov for at beskære klove på et par dyr om året.

Dyr sjældent syge
Det er kun sjældent, Stens dyr bliver syge, og han undgår så vidt muligt at anvende antibiotika. Samtidig har han vænnet sig til at observere sine dyr ekstra godt, så han hurtigt kan spotte, hvis en ko har problemer.

– Jeg har kun en til to køer om året, der får en yverbetændelse, der er behandlingskrævende med antibiotika, og jeg ser næsten aldrig yverbetændelse med feber, forklarer Sten.

– Jeg tror, det skyldes, at køerne ikke føler sig pressede eller stressede. Jeg kan komme tæt på næsten alle mine dyr og røre ved dem, så jeg kan observere og undersøge dyrene på tæt hold, uden de løber deres vej. Ind imellem bruger jeg også homøopatiske midler, men er det påkrævet, får dyrene naturligvis den behandling, dyrlægen finder nødvendig. Det er heldigvis sjældent, der er brug for det.

Ingen stress i staldene
Både dybstrøelses- og malkestald forsøger Sten også at køre, så dyrene oplever mindst muligt stress, og med så lille en arbejdsindsats som mulig.

– Det gode ved dybstrøelsesstalden er blandt andet, at det ikke er særligt arbejdskrævende, og dyrene slipper for mange af de problemer, som for eksempel sengebåse kan give med pladsmangel og udskridninger, forklarer Sten.

– Jeg har heller ikke oplevet de store problemer med yverinfektioner. Jeg er nødt til at købe en del konventionel halm, men vil ikke have halm der har været sprøjtet med round-up op til høst eller med stråforkorter. I malkestalden bruger jeg ikke vand til daglig rengøring, men strøer med kalk, grus og snittet halm på gangarealerne. Det betyder, at køerne kan stå fast og ikke bliver stressede og begynder at skide på gulvet, så rengøringen kan klares på få minutter med en kost og en skovl. Jeg er ret sikker på, at det tørre miljø i malkestalden samtidig betyder, at der er færre bakterier til stede, da de jo trives bedre, hvor der er fugtigt.

Udvikling er ikke lig med vækst
Sten har egentlig plads til 63 køer og kunne derfor godt udvide bedriften, men det er han slet ikke interesseret i.

– Jeg ved godt, at mange landmænd – også økologiske – vælger en anden vej end jeg og udvikler deres landbrug ved at udvide bedriften, men jeg vil hellere udvikle mit landbrug ved at styrke og udvikle min faglighed, og det jeg kan. Jeg kan sagtens forstå de landmænd, der gerne vil have kolleger eller ansatte og drive et større landbrug, men jeg tror ikke, jeg bliver et lykkeligere menneske eller kommer til at tjene flere penge ved at gøre det.

– Jeg lever godt af mit lille landbrug, og det ville være dyrt at udvide og betyde, jeg skulle låne en masse penge og ansætte medarbejdere, med alt hvad det indebærer af udgifter og praktiske udfordringer. Som tingene er nu, kan jeg sagtens drive landbruget alene og samtidig få et pænt overskud, og vi har ikke mere gæld, end hvis vi havde siddet i et stort parcelhus. Jeg har det også godt med at drive bedriften økonomisk ansvarligt, for det giver en vis følelse af frihed ikke at skylde så meget væk, slutter Steen.

FAKTA:

  • Sten Dissing er 46 år og uddannet landmand i 1993.
  • Forpagtede gården af sine forældre Aage og Inge Lis Dissing i 1993 og overtog den i 1997.
  • Har 50 jerseykøer. Får cirka 20-25 kalve om året. Ejer 55 ha, heraf 10 ha som ikke kan dyrkes og 3 ha vedvarende græs. Forpagter derudover 11 ha.
  • Gift med Ann Bargsteen, 51 år, der arbejder på en efterskole. Sammen har de børnene Trine på 26, Asbjørn på 22 og Kasper på 18.
  • Leverer mælk til Thise Mejeri og sidder samtidig i mejeriets bestyrelse.

Eksempel på journalistisk arbejde, Artiklen har været bragt i Økologi & Erhverv januar 2013.