OM MOXTELL PRODUCTIONS

Om-Moxtell.-Web
Moxtell Productions blev startet i 1997 og ejes og drives af Morten Telling. Jeg er uddannet cand. mag. i Sinologi (kinesisk) og Æstetik & Kultur fra Århus Universitet (1995), og har siden arbejdet med kommunikation og markedsføring. Jeg lever mig altid meget ind i mine opgaver – store som små – og forfølger målene professionelt og vedholdende, indtil kunden er tilfreds med resultatet.

Jeg har et stort netværk af professionelle samarbejdspartnere indenfor kommunikations- og mediebranchen og kan derfor påtage mig ledelsen og gennemførelsen af større opgaver, der kræver mere “mandskab”, eller hvis der er brug for kompetencer, der rækker udover mine egne.

Kommunikations-schweizerkniv
Da jeg gennem årene har tilegnet mig en række kompetencer på professionelt niveau indenfor en række områder (foto, video, journalistik, layout, webudvikling, illustrationer, projekt- og produktionsstyring, idéudvikling m.m.), vil jeg ofte kunne varetage alle dele af en given opgave – fra idé til endeligt produkt. På den måde sikres den røde tråd igennem hele produktionen, og jeg kan samtidig yde den bedst mulige service overfor dig som kunde. Ofte vil det også være noget billigere end opgaven skulle løses af bureau eller af flere forskellige leverandører. Du kan læse mere om  de ting jeg kan tilbyde under menupunktet “Ydelser”.

Idéudvikling, projektledelse og produktionsstyring
Jeg er en kreativ sjæl og har næsten altid gode ideer til nye måder at gøre tingene på. Jeg er samtidig god til at lytte og til at målrette mine ideer, i retning af det kunden ønsker.

Jeg evner at tænke både kommercielt, informativt og pædagogisk – afhængig af den kontekst opgaven/projektet indgår i. Jeg har gennemført flere kurser i projektledelse og har lang erfaring som projektleder i både små og større projekter og produktioner. Jeg er vant til at styre processen fra idé- til produkt og min lange erfaring gør, at jeg er god til at bevare overblik og roen, selv om der er mange bolde i luften. Du kan derfor trygt overlade ansvaret for dine opgaver til mig.

Se min LinkedIn profil.
Se referencer.